|
Nye regler vedtaget om præmieordning til erhvervsuddannelser
Her er de nye regler for, hvornår virksomheden kan få præmie:
- Under prøvetiden udbetales 6.000 kr. for hver 30 dage i praktik, dvs. fraregnet skoleophold, der ligger i prøvetiden. Efter prøvetiden, som altså er på 90 dage i praktik, får virksomheden derfor en samlet præmie på 18.000 kr.
- 90 dage efter prøvetidens ophør får virksomheden yderligere en præmie på 13.000 kr.
- 180 dage efter prøvetidens ophør får virksomheden yderligere en præmie på 13.000 kr.
- 270 dage efter prøvetidens ophør får virksomheden yderligere en præmie på 13.000 kr.
- Den fjerde og sidste præmie på 13.000 kr. får virksomheden efter 630 dage.
Det forhold, som komplicerer sagen, er om der ligger skoleophold i prøvetiden eller ej. Hvis der ikke gør det, kan ovenstående oversættes til måneder, som gør det mere overskueligt:
- Efter prøvetiden, som altså er på 3 måneder i praktik, får virksomheden derfor en samlet præmie på 18.000 kr.
- 3 måneder efter prøvetidens ophør - 6 måneder efter aftalen er startet - får virksomheden yderligere en præmie på 13.000 kr.
- 6 måneder efter prøvetidens ophør - 9 måneder efter aftalen er startet - får virksomheden yderligere en præmie på 13.000 kr.
- 9 måneder efter prøvetidens ophør - 12 måneder efter aftalen er startet - får virksomheden yderligere en præmie på 13.000 kr.
- Den fjerde og sidste præmie på 13.000 kr. får virksomheden 2 år efter uddannelsens start.
En lærligeaftale på 2½ år udløser således en samlet præmie på 70.000 kr.
Vær opmærksom på, at aftaler, som underskrives, skal starte senest 3 måneder efter de er indgået.
Det er afgørende for udløsning af præmie, at der ved indgåelse af en delaftale/restaftale, med ny uddannelsesaftale er en prøvetid.
Du skal selv ansøge om tilskuddet hos AER |