|
Kursus for tandteknikere og tandlæger
Foreningen har gennem flere år afholdt kurser i Alsace, hvor vi har benyttet kursusgivere som tandlæge Peter Kohberg, tandtekniker Søren Ahlmann og tandlæge Poul Cappelørn. I begyndelsen var kurserne kun for vore medlemmer, men i 2009 udvidede vi deltagerkredsen til også at omfatte tandlæger - og med stor succes. Også i år vil vi afholde kursus i Alsace - overskriften er 'Sover du godt om natten?' Man vil bl.a. komme ind på behandlingsplan, præpaation til den enkelte krone, modelfremstilling og meget andet. Kurset vil blive afholdt som et teamwork kursus for tandteknikere og tandlæger.
Derudover har vi med Tandlægeforeningen som kursusgiver afholdt kurser i hygiejne, farvetagning, udtagning af provisorier o.a. for vore medlemmer og deres medarbejdere. Disse kurser har været afholdt regionalt, således at flest mulig af vore medlemmer og deres medarbejdere havde mulighed for at deltage uden at skulle rive en hel arbejdsdag ud af kalenderen.
Ved samtlige kurser bliver der udstedt et kursusbevis.
|