|
Om Danske Dental Laboratorier |
|
|
Foreningen er brancheorganisation for dentallaboratorier i Danmark og varetager medlemmernes interesser overfor medarbejdere, tandlæger og offentligheden.
Vi er underlagt Lægemiddelstyrelsen, som er tilsynsførende myndighed, og følger gældende direktiv for Medicinsk Udstyr efter Mål. Medlemmerne udsteder Overensstemmelseserklæring/Patienterklæring, som følger ethvert stykke arbejde - tandkrone, -bro (fast protetik) til tandlægen, som efterfølgende bør udlevere erklæringen til patienten ved forespørgsel. Erklæringen beskriver arbejdets art, materialevalg, patientdata og rekvirende tandlæge. Udover at et eksemplar bør udleveres til patienten, gemmer dentallaboratoriet en kopi i 15 år.
For aftagelig protetik skal erklæringen ikke udleveres til patienten, men blot gemmes på dentallaboratoriet i 5 år.
Foreningen har udarbejdet sit eget kvalitetssikringssystem og bl.a. med baggrund heri arbejder foreningen på at fremme forståelsen for kvaliteten - både det håndværksmæssige og materialevalget - samt hvad service og nærhed betyder for både patient og tandlæge.
Danske Dental Laboratorier er medlem af DI, som yder juridisk og arbejdsretslig støtte overfor foreningens medlemmer, ligesom de også er vores part i overenskomstforhandlinger.
Foreningen er ligeledes medlem af den europæiske organisation FEPPD for dentallaboratorieejere, som har hovedsæde i Antwerpen. FEPPD varetager medlemmernes interesser i EU og yder en del lobbyarbejde for de europæiske dentallaborotorieejere bl.a. når nye bekendtgørelser annonceres fra EU.

|